DNS står for Domain Name System. Det er internettets telefonbog. Når du skriverditfirma.dk i din browser, oversætter DNS det til en IP-adresse som computeren kan forstå.
De vigtigste DNS record-typer
| Type | Hvad den gør | Eksempel |
|---|---|---|
| A | Peger domænet på en IP-adresse (IPv4) | 93.184.216.34 |
| AAAA | Peger domænet på en IPv6-adresse | 2606:2800:220:1:... |
| MX | Angiver mailserver | mail.ditfirma.dk |
| TXT | Fritekst – bruges til SPF, DMARC, m.m. | v=spf1 ... |
| NS | Angiver nameservere (hvem der styrer DNS) | ns1.simply.com |
| CNAME | Alias – peger et domæne til et andet | www → ditfirma.dk |
Hvem styrer din DNS?
Din DNS styres af den udbyder dine nameservers (NS) peger på. Det er ikke nødvendigvis det samme som din webhost eller mail-udbyder.
nslookup -type=NS ditdomæne.dkKender du ikke udbyderen ud fra navnene? Almindelige eksempler:
ns1.simply.com→ Simply.comns1-04.azure-dns.com→ Microsoft Azure*.cloudflare.com→ Cloudflare*.one.com→ one.com
DNS-propagering
Når du ændrer en DNS-record, tager det typisk 5 minutter til 48 timer før ændringen er synlig overalt på internettet. Det skyldes at DNS-servere cacher (husker) den gamle værdi i en periode bestemt af TTL (Time To Live).
De mest almindelige DNS-fejl
- Manglende MX record – domænet kan ikke modtage mail
- Manglende SPF/DMARC – e-mail sikkerhed ikke på plads
- CNAME på rod-domænet – teknisk ikke tilladt (brug A record i stedet)
- Orphaned records – records der peger på servere der ikke eksisterer mere